Lene Siel

NYT JULE ALBUM: HIMLEN I MIN FAVN

Tirsdag 27. oktober 2009 kl: 14:30

Lene Siel udgiver nyt album

Den 16. november udkommer Lene Siel med jule albummet 'Himlen i Min Favn' som hun længe har haft lyst til at indspille, men på forunderlig vis, er der alligevel gået 15 år siden hun sidst udgav en Jule CD.

Det var 'Nu Tændes Tusind Julelys' der til dato har rundet et salg på over 120.000 eksemplarer.

Langtidsholdbar må være den mest passende betegnelse at hæfte på Lene Siel. Lene Siel er Danmarks stille succes, og en befriende modvægt til tidens "we wanne be famous" tendens. Lene Siel har altid vægted musikken og glæden ved at synge, højere end at være trendy og med på beatet. Hun er pigen som bærer gummistøvlen og stilletten lige natuligt, prinsesse og bonderøv i samme person. Hvilket hendes musik også afspejler, den er forfinet og jordbunden på samme tid og igennem hele sin karriere har Lene Siel været indbegrebet af integritet, nærvær og naturlighed.

Hvorfor Lene Siel?
Jamen hvad er så nyt kunne man tænke, hvad er den nye historie... for sådan én skal der jo obligatorisk være når man er aktuel kunstner idag.. det er ikke nok "bare" at udgive en cd,- der skal gerne være en personlig og vedkommende historie bundet op på kunsten og kunstneren for at folk finder det interessant at læse og høre om ;)

Som tidligere nævnt er Lene, pigen der gerne tropper op i både gummistøvler og stiletter når den enkelte lejlighed byder sig,- men det virkelige nye ved den naturlige søde pige fra nordjylland, er at Lene for alvor nu hvor hun sjovt nok har rundet de 40 år har taget skeen i egen hånd. Lene startede som sangerinde i en meget tidlig alder - ja stadig teenager - og er blevet guidet og vejledt af managers og pladeselskabsfolk hele vejen op gennem karrieren. Dette er bestemt ikke negativt på nogen måde, det gør måske bare at man med årene vender sig til at der bliver taget beslutninger for sig, man følger ligesom med den strøm der bliver banet for sig, og stopper ikke så ofte op og mærker efter om man egentlig selv er hundrede procent med.

Genre-mæssigt har Lene altid elsket de store ballader og sange med tro og indhold, så den musikalske sti hun befinder sig på matcher for alvor nu hendes egen alder.

Mor og Sangerinde
Op gennem 30'erne har Lene fået 3 dejlige børn (alle piger) med sin mand og kapelmester "Luffe". For de der selv har børn ved de godt at det nærmest er et fuldtids-job i sig selv, så i den periode har det været både praktisk og rart at have folk omkring sig til at hjælpe med de praktiske ting omkring cd-udgivelser, koncert-tourneer, presse interviews osv.

Pigerne er i dag så store at de ikke længere "hænger" i mors skørter, så tiden er inde for Lene til at blive sin egen forretningskvinde. Lene har såmænd et lille udehus i baghaven som hun netop er ved at indrette til kontor, hvorfra hun skal være sin egen producer og manager! Så man kan bogstaveligt talt kalde hende for "forretningskvinde i gummistøvler".

Nyt Kapitel
Lene kaster sig hovedkuls ud i udfordringen og skal for første gang helt og holdent selv have ansvaret og overblikket over sin egen karriere,- Lene siger:

"Jeg er jo blevet min egen producent, på denne nye CD, som udkommer midt i november 2009. Det har været et utrolig spændende, befriende og ansvarshavende projekt. Sjældent har jeg brændt så meget for et projekt og kælet for mindste detalje.
Alle numrene er valgt med hjertet, og lysten til at sætte mit eget præg på netop disse melodier har været så inspirerende".

Alle Lene Siels mangfoldige CD-udgivelser er uden undtagelse blevet varmt modtaget af hendes publikum, hvilket hendes samlede salgstal på over 1 million også vidner om. Ligeledes er Lene Siel et af Danmarks absolut stærkeste koncertnavne på de store indendørs musikscener, hvor et stort trofast publikum besøger hendes meget anmelder roste juleturné.

I år tager Lene på juletourné sammen med Thomas Eje og det engelske band BLAKE (Englands svar på Il Divo), så dette show er hun også ved at planlægge samtidig med cd-indspildningerne.

Både Thomas Eje og Blake vil være duet partnere på Siel's jule-cd, og julekoncerterne siger Lene: "Hele planlægningen, øvetiden og indspildningerne ender i et brag af et juleshow, hvor vi alle medvirker. Vi synger og underholder hver for sig, to og to, samt alle sammen, sammen. Vi glæder os til at sprede god, varm, sjov og smuk julestemning ud over Jer allesammen".


© Copyright 2010 Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden   Send til en ven  

 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Seneste nyheder

Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel

SOUL OG GOSPEL
Den 15. november udkommer det længe ventede jule-album fra Marie Carmen Koppel. Med titlen "Merry christmas" Er der ingen tvivl om albummets stemning og indhold.
Jane & Shane

Jane & Shane

FORRYGENDE SLOTSKONCERTER I LEDREBORG
DR's slotskoncerter i Ledreborg blev sidste år det foreløbige højdepunkt i karrieren for duoen Jane & Shane. Lørdag den 21. august 16.40 kan du opleve deres optræden på DR 1.
Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel

EN SANGSTEMME UDOVER DET SÆDVANLIGE
Marie Carmen Koppel

en oplevelse - sangstemme udover det sædvanlige

Book en koncert med danmarks førende gospel og soul-diva, sangerinden Marie Carmen Koppel.
Peter Viskinde

Peter Viskinde

NYT ALBUM - VED NÆRMERE EFTERTANKE
Viskinde har valgt sange fra eget bagkatalog og favoritter, fra andre komponister, til det kommende album.
Per Nielsen

Per Nielsen

GULDPLADE TIL TROMPETISTEN PER NIELSEN
Trompetisen Per Nielsen har netop modaget Guldplade for et salg på over 15.000 eksemplarer af CDèn "Danske Toner"Der er Per Nielsens 9. guldplade.
Swing Sisters

Swing Sisters

JULEKONCERT MED SWING SISTERS
Danmarks populære sangtrio Swing Sisters tilbyder kirkekoncerter og julekoncerter ...
Årets Julekoncert med Kurt Ravn

Årets Julekoncert med Kurt Ravn

JULEKONCERT 2010
Julen nærmer sig med raske skridt - vi har enkelte ledige dage med Kurt Ravn m/trio og gæstesolist
Kaliningrad Domkirkes Kor

Kaliningrad Domkirkes Kor

DANMARKS-TURNE I OKTOBER 2010
Kaliningrad Domkirkes kor er på turne i Danmark i 40 og 41 ledige
dage: 5. okt. - 6. okt. 11. okt. 12. okt.
Ring for yderligere info på tlf. 7020 3648
Tove Hyldgaard og Tonny Landy

Tove Hyldgaard og Tonny Landy

"SÅ SYNG DA...DANSK!"
Danmark rundt i ord og toner med Tove Hyldgaard og Tonny Landy.
Hyldgaard og Landy præsenterer et Alsangsprogram med danske sange, placeret i deres rette geografiske sammenhæng.
De synger solo go sammen med publikum, og fortæller også med humor om sangens opståen.

Linda Andrews

Linda Andrews

KIRKEKONCERT
Linda Andrew gav koncert i en nyrestaureret og flot kirke i Skovlund.
Linda Andrews trak "fulde huse" til kirkekoncerten i Skovlund Kirke

Efter reaktionerne at dømme var det en vellykket koncert.