Ole Michelsen

Foredrag - Den værste sorg

Det vi frygter mest er at miste, det vi elsker højest, vores børn.
Man sidder som far og kigger på kisten, og siger til sig selv "det var jo mig, der skulle ligge deroppe, og Trine skulle sidde her på min plads."

Men det blev mig, faderen, der sad tilbage med det ubegribelige. Med en sorg, der ikke kan rummes, men den stiller ikke spørgsmål. Den er der bare, og den bliver en livsledsager.

Man kan ikke tie smerten væk. Man kan og skal måske tale om den. Højt. Med sig selv og med andre psykologer og præster og med vennerne, som har så svært ved at sætte ord på et drama, de formodentlig aldrig selv bliver deltagere i.

Jeg vil gerne tale om Trine og vores sidste tid sammen, siger Ole Michelsen. Fordi det var så stor og stærk en oplevelse, som blev langt mindre skræmmende, end jeg havde forestillet mig. Den sidste tid lagde sig til rette omkring os og gav ro og plads til humor. Til at se den skønhed, der var tilbage. Duften af en blomst og af friskbrygget kaffe. Vi talte ikke meget om døden. Vi nød samværet og vennerne. Det blev en god og rund tid.

20 år på vand og brød
Ole Michelsens nye foredrag om danskernes alkoholkultur eller mangel på samme tager udgangspunkt i en tyveårig ædruelighed, hvor fristelserne har været mange, men ædrueligheden viste sig holdbar. I de sidste 10 år er rygerne blevet jaget vildt.

Det er usmart, usundt og grimt, og de står og ryger på gadehjørnerne i blæsevejr. Men de alkoholdrikkende danskere har det fint. Der drikker rigeligt og muntert overalt, og det at drikke i festligt lag, har i modsætning til rygning og grovæderi høj status.
Danskernes hyggedefinition står vagt omkring vores drikkevaner. De skal og må ikke ændres, for de er måske, mere end noget andet, den så efterspurgte og højt priste danske sammenhængskraft.

Ole Michelsen fortæller med glimt i øjet om glæder og sorger for den, der gang på gang undrende får spørgsmålet: "Får du ikke engang et glas rødvin Juleaften?" Og svaret er "Nej. Og det kan være sjovt at være på vand og brød."

Gensyn med Brideshead
Filmanmelderen Ole Michelsen fortæller om troen tvetydige magt, som den udfolder sig i TV-serien Gensyn med Brideshead og i den nye filmudgave af samme historie.

Lady Marchmain er den dybt religiøse katolske mor, hvis uforsonlige tro bidrager til familiens undergang.

Sønnen, den livsglade og charmerende Sebastian, flygter ind i alkoholismens tågeland. Ægtemanden gemmer sig i Venedig med sin elskerinde, og datteren forsøger forgæves at stå op mod moderen.

Evelyn Waugh, forfatteren bag Brideshead, formår både at vise den terror og magt, der kan rummes i fromheden, samtidig med at han selv som 'omvendt katolik, ser troen som vejen til en nødvendig og smertefuld forsoning.

Gensyn med Brideshead er beretningen om sædernes forfald og om den skønhed og længsel, som ledsager opløsningen. Det er også historien om den unge ambitiøse Charles, som i kraft af sin kærlighed til Sebastian får adgang til en overklasseverden af elegance og skønhed, velvidende at han kun er gæst og på tålt ophold.

Foredraget illustreres med klip fra TV-serien og filmen.


Ole Michelsen (født 1940), er mest kendt for DR's filmmagasin Bogart, som han bestyrede gennem 17 år. Han har endvidere skrevet bogen Film skal ses i biografen, som er en skildring af hans egen vej ind i filmen og hans syn på film. Hans mest kendte bog er dog bestselleren Den dansende dæmon, som er en dybt personlig beretning om alkoholisme, og hvordan man styrer den livsfarlige sygdom. Han er også forfatter til novellesamlingen Natten har tusind øjne. I dag lever han som forfatter, freelance journalist og alkoholrådgiver.


Ovenstående er et nyt foredrag med Ole Michelsen, derudover kan du booke Ole Michelsen til nedenstående foredrag:

Min datter har kræft
Foredraget handler om hvad der sker mellem en far og datter, når hun, Trine, får konstateret knoglekræft, bliver opereret to gange og skal igennem en hæslig kemoterapi. Men det er nok så meget en historie om livsmod og livsglæde og om kampen for at lære at leve i nuet og forgylde det.

Love story
Det begynder med en forelskelse i Paris. Hun hed Elisabeth og hendes mor arbejdede i et filmselskab, og hun præsenterede Ole Michelsen for den franske filminstruktør Jean-Pierre Melville.

Jeg spurgte om han ville ansætte en ung dansker som assistent. Og det ville han. Han lærte mig, at jeg ikke skulle være filminstruktør, men formidle film.

19 år senere startede Bogart. Den Love Story varede i 17 år. Michelsen fortæller om et liv med filmklip. Tusinder af filmklip. Stor kunst, komik og spænding. Møder med trætte stjerner og stille stunder med store film.

Læs mere om Ole Michelsens foredrag på olemichelsen.dk

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ole Michelsen er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Ole Michelsen

For booking af Ole Michelsen ring til Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Ole Michelsen

 Ole Michelsen
Referencer
Info
Kontakt
Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648
Booking Tel: 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere