Lene Siel

gospel- & julekoncert

Lene Siel bidrager igen i år til den gode julestemning rundt om i landets kirker.
Igennem flere år har Lene Siel opbygget en god tradition med en række "Stemningsfulde Julekoncerter".

Lene Siel bliver akkompagneret af en trio, der består af Elo "Luffe" Lindhardsen der udover at være bassist også er kapelmester på Lene Siels efterårsturne i koncertsalene samt ved dette års julekoncerter.

John Von Daler, violin - har igennem mere end 15 års spillet fast med Poul Dissing og har været dirigent for Tivolis Promenade Orkester i 10 år. Palle Juul Hansen, piano - er en af landets mest efterspurgte pianister, har igennem mange år været fast pianist i Cirkus Revyen.

Med et salg på over 1 million albums, er Lene Siel een af de mest sælgende sangere i Danmark.

Lene Siel har skabt sin helt personlige niche og har en udstråling af lødighed og kvalitet, som gør hende til en enestående solist.
Også mange "verdensstjerner" har inviteret Lene Siel til at medvirke på deres CDèr, bl.a John Denver, Roger Whittaker, Helmut Lotti og Tommy Körberg er faldet for Lene Siels utrolig klare og lyse stemme, som netop gør sig godt i kirkerne, hvor Lene ved dette års julekoncerter, synger de kendte danske julesange, juleevergreens samt gospelsange, som bringer alle i godt humør og i en dejlig julestemning.

Lene Siels store øjeblikke NY CD ...

Den storsælgende sangerinde sender sine smukkeste duetter på gaden med udgivelsen Great Moments.

Nye lyttere kan begynde her. Men for de knap så nye af slagsen er der også nyheder at hente. Great Moments er titlen på Lene Siels nye album - en kavalkade af duetter, som Lene har indspillet med en række verdensstjerner gennem årene.

»Det er måske lidt udansk at sige det, men jeg er faktisk utroligt stolt af at have indspillet med så mange fremragende musikere, og derfor er det en skøn gave for mig at kunne samle alle disse sange på et album«, fortæller Lene Siel om, hvorfor Great Moments måtte blive til.

Hun går stille med dørene og trækker ikke store ugebladsskandaleforsider hjem. Men faktum er, at Lene Siel har solgt over 1.000.000 cd'er, at hun har optrådt 12 gange for det danske kongehus, og at store kunstnere både herhjemme og i udlandet brændende har ønsket at indspille med hende. Sådan noget buser man ikke ud med i Nordjylland, hvor Lene Siel kommer fra, og derfor er det også svært at få sangerinden til at fremhæve sine egne kvaliteter.

»Jeg er faktisk beæret over at få lov at arbejde med andres materiale, lykkelig for at få lov at fortolke fantastiske sange og give dem mit eget præg. Og hvem siger i grunden, at det kun er de skabende kunstnere, der har patent på at føle noget? Når jeg først er begyndt at arbejde med en sang, lever jeg mig ind i den og bearbejder den med præcis de stemninger, den får mig i«, forklarer Lene Siel.

Great Moments er også en visuel indgang til Lene Siels verden. For med cd'en følger der en dvd med et personligt portræt af Lene Siel og klip fra de mange store øjeblikke, hvor hun har indsunget med de verdensstjerner som John Denver, Roger Whittaker, Richard Claydermann, Tommy Körberg, David Garrett m. fl..

Se også: www.lenesiel.dk

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lene Siel er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Lene Siel

For booking af Lene Siel ring til Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648

Sidste nyt om Lene Siel

Lene Siel

Lene Siel

NYT JULE ALBUM: HIMLEN I MIN FAVN

Den 16. november udkommer Lene Siel med jule albummet 'Himlen i Min Favn' som hun længe har haft lyst til at indspille, men på forunderlig vis, er der alligevel gået 15 år siden hun sidst udgav en Jule CD.

Det var 'Nu Tændes Tusind Julelys' der til dato har rundet et salg på over 120.000 eksemplarer.

Langtidsholdbar må være den mest passende betegnelse at hæfte på Lene Siel. Lene Siel er Danmarks stille succes, og en befriende modvægt til tidens "we wanne be famous" tendens. Lene Siel har altid vægted musikken og glæden ved at synge, højere end at være trendy og med på beatet. Hun er pigen som bærer gummistøvlen og stilletten lige natuligt, prinsesse og bonderøv i samme person. Hvilket hendes musik også afspejler, den er forfinet og jordbunden på samme tid og igennem hele sin karriere har Lene Siel været indbegrebet af integritet, nærvær og naturlighed.

Hvorfor Lene Siel?
Jamen hvad er så nyt kunne man tænke, hvad er den nye historie... for sådan én skal der jo obligatorisk være når man er aktuel kunstner idag.. det er ikke nok "bare" at udgive en cd,- der skal gerne være en personlig og vedkommende historie bundet op på kunsten og kunstneren for at folk finder det interessant at læse og høre om ;)

Som tidligere nævnt er Lene, pigen der gerne tropper op i både gummistøvler og stiletter når den enkelte lejlighed byder sig,- men det virkelige nye ved den naturlige søde pige fra nordjylland, er at Lene for alvor nu hvor hun sjovt nok har rundet de 40 år har taget skeen i egen hånd. Lene startede som sangerinde i en meget tidlig alder - ja stadig teenager - og er blevet guidet og vejledt af managers og pladeselskabsfolk hele vejen op gennem karrieren. Dette er bestemt ikke negativt på nogen måde, det gør måske bare at man med årene vender sig til at der bliver taget beslutninger for sig, man følger ligesom med den strøm der bliver banet for sig, og stopper ikke så ofte op og mærker efter om man egentlig selv er hundrede procent med.

Genre-mæssigt har Lene altid elsket de store ballader og sange med tro og indhold, så den musikalske sti hun befinder sig på matcher for alvor nu hendes egen alder.

Mor og Sangerinde
Op gennem 30'erne har Lene fået 3 dejlige børn (alle piger) med sin mand og kapelmester "Luffe". For de der selv har børn ved de godt at det nærmest er et fuldtids-job i sig selv, så i den periode har det været både praktisk og rart at have folk omkring sig til at hjælpe med de praktiske ting omkring cd-udgivelser, koncert-tourneer, presse interviews osv.

Pigerne er i dag så store at de ikke længere "hænger" i mors skørter, så tiden er inde for Lene til at blive sin egen forretningskvinde. Lene har såmænd et lille udehus i baghaven som hun netop er ved at indrette til kontor, hvorfra hun skal være sin egen producer og manager! Så man kan bogstaveligt talt kalde hende for "forretningskvinde i gummistøvler".

Nyt Kapitel
Lene kaster sig hovedkuls ud i udfordringen og skal for første gang helt og holdent selv have ansvaret og overblikket over sin egen karriere,- Lene siger:

"Jeg er jo blevet min egen producent, på denne nye CD, som udkommer midt i november 2009. Det har været et utrolig spændende, befriende og ansvarshavende projekt. Sjældent har jeg brændt så meget for et projekt og kælet for mindste detalje.
Alle numrene er valgt med hjertet, og lysten til at sætte mit eget præg på netop disse melodier har været så inspirerende".

Alle Lene Siels mangfoldige CD-udgivelser er uden undtagelse blevet varmt modtaget af hendes publikum, hvilket hendes samlede salgstal på over 1 million også vidner om. Ligeledes er Lene Siel et af Danmarks absolut stærkeste koncertnavne på de store indendørs musikscener, hvor et stort trofast publikum besøger hendes meget anmelder roste juleturné.

I år tager Lene på juletourné sammen med Thomas Eje og det engelske band BLAKE (Englands svar på Il Divo), så dette show er hun også ved at planlægge samtidig med cd-indspildningerne.

Både Thomas Eje og Blake vil være duet partnere på Siel's jule-cd, og julekoncerterne siger Lene: "Hele planlægningen, øvetiden og indspildningerne ender i et brag af et juleshow, hvor vi alle medvirker. Vi synger og underholder hver for sig, to og to, samt alle sammen, sammen. Vi glæder os til at sprede god, varm, sjov og smuk julestemning ud over Jer allesammen".


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Lene Siel

 Lene Siel
Lyt til Lene Siel

Get the Flash Player to see this player.

Great Moments - Fuglene
Info
Presse
Kontakt
Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648
Booking Tel: 7020 3648
Email: